Randers-spiller raser efter nederlag til Sønderjyske
Kevin Conboy (tv) og Randers FC fik en øretæve, da holdet gæstede Sønderjyske søndag i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Randers-spilleren Kevin Conboy langede ud efter sit hold efter søndagens 0-3-nederlag til Sønderjyske.
Randers FC leverede søndag en skuffende indsats, da holdet tabte med hele 0-3 på udebane mod Sønderjyske i Superligaen.
Allerede efter 28 minutters spil var sønderjyderne foran med tre mål, og Randers formåede ikke at svare tilbage på den dårlige start.
Efter opgøret var Randers-forsvarsspiller Kevin Conboy mildest talt sur over udeholdets præstation mod Sønderjyske.
- Kampen var en decideret katastrofe for at sige det mildt. Vi skal direkte hjem og se os selv i spejlet, for det her er fuldstændig uacceptabelt for os.
- Det var en børnehaveagtig præstation fra vores side, og det er på ingen måde Randers værdigt, siger Kevin Conboy.
Helt konkret mener forsvarsspilleren, at holdet manglede nogle helt basale dyder i opgøret.
- Vi manglede løbevillighed, nærkampsstyrke og generel viljestyrke, hvilket er nogle parametre, som bare skal være på plads for en fodboldspiller.
- Det er svært at give en forklaring på, hvorfor vi ikke leverede på de parametre, og jeg forstår det ærlig talt ikke selv, siger Randers-spilleren.
Hos Sønderjyske var der naturligvis stor glæde over, at holdet endelig hentede en ligasejr efter otte runder uden at vinde.
Kantspiller Christian Jakobsen spillede hele kampen for hjemmeholdet, og han følte, at sejren var helt på sin plads.
- Vi har virkelig hungret efter at få en sejr, og jeg synes, at sejren var fuldt fortjent.
- Jeg kan næsten ikke huske, at Randers havde en chance, mens vi havde masser af chancer og sagtens kunne have scoret flere mål, siger Jakobsen.
Randers får mulighed for revanche, når holdet i næste runde møder AC Horsens på hjemmebane, mens Sønderjyske tager imod Esbjerg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned