Randers-træner vil appellere til spilleres vinderinstinkt
Randers har ikke meget mere at spille for i Superligaen i denne sæson, men Thomas Thomasberg forlanger dog vinderinstinkt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Randers har ikke meget at spille om i ligaen, men så må motivationen komme andetsteds fra, fastslår træneren.
Randers FC vandt torsdag pokalturneringen efter en flot finalesejr over Sønderjyske, men i Superligaen har den kronjyske klub ikke meget mere at spille for.
Klubben indtager sjettepladsen, og en tilværelse i bunden af mesterskabsspillet kaster ikke meget af sig. Klubben er via sejren i pokalturneringen allerede sikret europæisk gruppespil.
Ifølge Randers-træner Thomas Thomasberg kan man dog godt finde motivation andetsteds end tabellen.
- Når jeg skal hjem og spille Ludo, vil jeg også vinde. Det er i grove træk det, som det handler om. Vi går på træningsbanen for at blive bedre og for at konkurrere.
- Der skal være et indre drive, så det ikke kun er ydre faktorer, der kan motivere os. Jeg appellerer meget til spillernes indre vinderinstinkt, og det så vi mod FC Midtjylland, siger Thomasberg.
Indsatsen mod FC Midtjylland bar i hvert fald ikke præg af en tidlig feriementalitet. Kampen endte 1-1, og FCM havde svært ved at bryde igennem Randers' forsvar.
- Det var en fremragende indsats. Spillerne tog arbejdshandskerne på, og det var en kæmpe bedrift, siger træneren.
Midtbanespilleren Vito Hammershøy-Mistrati, som har været en afgørende spiller for Randers i sæsonen, og som også scorede mod FCM, bekræfter, at den kedelige tabelplacering ikke dysser spillerne i søvn.
- Vi er jo professionelle fodboldspillere, så selvfølgelig leverer vi. Vi er ikke gået på sommerferie endnu.
Randers har to kampe tilbage i sæsonen, inden en spændende ny sæson med europæisk deltagelse venter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned