Målvogter Lene Rantala, der søndag spillede en pragtkamp i sejren over Polen, kan måske komme til at vogte det danske mål ved VM i Brasilien.
42-årige Rantala forventer en afklaring hen over sommeren, når hun har haft en snak med landstræner Jan Pytlick.
- Det er landstræneren, der udtager VM-holdet. Man kan ikke bare melde sig på.
- Vi skal have os en snak, og så må vi se, hvad den snak ender med, siger Lene Rantala, der i foråret vandt Champions League med norske Larvik.
Målvogteren har heller ikke selv besluttet sig for, om hun vil med til Brasilien, hvis hun bliver udtaget.
- Jeg har ikke set på programmet længere end til de to kvalifikationskampe mod Polen. Det har hele tiden været vores aftale, at vi skulle tage os en snak, hvis vi kvalificerede os til VM. Det har vi nu. Så nu får vi se, fortæller Rantala.
- Jeg ved ikke, hvornår Jan ringer til mig, eller om han vil komme op til mig og spise norske grise eller noget, tilføjer hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned