Rasende Dumoulin: Roglic fik hjælp af motorcykel
Primoz Roglic (til højre) tog sejren på 19. etape, da han kørte fra rivalerne på den sidste nedkørsel. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Tom Dumoulin er på andenpladsen nu kun 19 sekunder foran Primoz Roglic i Tour-klassementet.
En fejlplaceret motorcykel kan blive dyr for podiekandidaten Tom Dumoulin i Tour de France, efter at hollænderen på fredagens etape måtte se Primoz Roglic vinde og hente dyrebare sekunder.
Dumoulin er rasende over, at motorcyklen ikke kom af vejen på den sidste nedkørsel. Efter hans opfattelse fik den afgørende betydning for, at Roglic kunne køre alene til mål.
- Primoz var den stærkeste i dag, og jeg har al mulig respekt for hans sejr. Han fløj ned ad bakken. Men han sad i slipstrømmen fra en motorcykel.
- Jeg sprintede efter hans hjul, men jeg kunne ikke komme tættere på. Jeg blev bare sat på det eneste lige stykke på nedkørslen. Det er latterligt, siger Tom Dumoulin.
Roglic var i mål 19 sekunder før Dumoulin og de øvrige podiekandidater. Når man lægger bonussekunderne oveni, er der nu kun 19 sekunder mellem Dumoulin på andenpladsen og Roglic, som er rykket op som nummer tre.
Selv om Dumoulin er tosset over måden, Roglic formindskede forspringet på, har han ikke tænkt sig at indgive en klage til Tour de France-juryen.
- Det giver ingen mening alligevel. Men jeg er overhovedet ikke tilfreds med udfaldet af denne etape. Jeg er vildt skuffet, siger Tom Dumoulin.
Med Chris Froome på fjerdepladsen blot 13 sekunder efter Roglic er der lagt op til en spændende podiekamp på lørdagens enkeltstart.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie