Snakken påvirker også den 27-årige cykelrytter, som normalt har det fint med forventninger.
- Jeg lægger pres på mig selv, og der er selvfølgelig også pres på udefra, så der er absolut nerver på, siger Alex Rasmussen.
Der er mange grunde til, at Rasmussen er blevet nævnt blandt favoritterne af blandt andre Mark Cavendish. En af dem er, at han har vundet enkeltstarter før. En anden er, at han er på hjemmebane.
En tredje er, at ruten passer ham godt.
- Jeg synes, det er en rigtig fed rute. Det er en typisk prologrute, og jeg glæder mig helt vildt meget til at køre, hvor der er mennesker hele vejen. Det er en god klassisk rute.
- Den er lidt teknisk, men der er mulighed for at køre stærkt de sidste fire kilometer, hvor der stort set ingen sving er.
Sidste år blev danskeren nummer to på den afsluttende enkeltstart i Giro d'Italia. Kun en punktering forhindrede ham i at vinde etapen, som David Millar vandt.
Dengang havde han kørt sig i form ved hjælp af tre uger på de italienske landeveje. Denne gang er forberedelserne sket via almindelig træning.
- Jeg føler mig i stand til at vinde. Vi må se, hvad det kan blive til. Nu har jeg prøvet at være i bedre form i starten af Giroen, så forhåbentlig kan det give mig et ekstra boost til at vinde her, siger Alex Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned