Det bliver helt sikkert ikke et gensyn med Tour de France, når Michael Rasmussen fremover skal køre for cykelholdet Christina Watches, vurderer tidligere toprytter og kommentator på Eurosport Thomas Bay.
- Det bliver ikke i nærheden af at være løb, som nogen ude i den almene danske befolkning har hørt om. Men det er glædeligt, at Michael får chancen for at køre igen, siger Thomas Bay.
Michael Rasmussen skal være kaptajn for cykelholdet Christina Watches, og indtil videre er det uvist, hvem hans holdkammerater bliver.
Thomas Bay har svært ved at se holdet som et springbræt for Michael Rasmussen, der længe har ytret ønske om at køre på højt niveau igen.
- Vi må lige tage Michaels alder i betragtning. Han er ingen vårhare. Han ved godt, at han uanset hvad ikke var kommet tilbage for at vinde Tour de France igen. Det skulle være på et lavere niveau, siger Thomas Bay.
Han vurderer, at Michael Rasmussen måske har en chance for køre Post Danmark Rundt. Måske.
- Det kan blive Post Danmark Rundt - hvis holdet bliver inviteret. Det kommer lidt an på, hvad de har at byde på ud over Michael. Det er et rimelig stort løb, og de vil kun invitere hold af en vis standard, siger Thomas Bay.
Holdet bliver præsenteret i Herning torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie