Real Madrid kommer tilbage på sejrskurs inden VM-pause
Torsdagens møde med Cadiz var Real Madrids sidste kamp inden VM-pausen. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters
Efter to kampe uden sejre vandt Real Madrid i La Liga, da det mod bundholdet Cadiz endte 2-1.
Efter to kampe i træk med pointtab i La Liga fik Real Madrid sluttet hæderligt af inden VM-pausen, da Cadiz torsdag var på besøg i den spanske hovedstad.
Her vandt Real Madrid 2-1 over bundholdet fra Spaniens sydspids.
Det sender de forsvarende mestre op på 35 point på andenpladsen. Ærkerivalerne fra Barcelona har to mere på førstepladsen, mens der fra Real Madrid og ned til Real Sociedad på tredjepladsen er hele ni point.
Først nytårsaften skal Real Madrid i aktion igen på grund af det forestående VM i Qatar.
Eder Militao var manden bag 1-0 målet fem minutter før pausen. Brasilien stod helt fri i feltet, så han nemt kunne heade et indlæg fra Toni Kroos i kassen.
Først med 20 minutter tilbage kunne Real Madrid begynde at føle sig lidt mere sikker på sejren, da det blev 2-0. Denne gang var Toni Kroos også involveret, men nu som målscorer.
Med en flot helflugter fra kanten af feltet fordoblede tyskeren føringen med sit første mål i sæsonen.
Alt tydede på, at Real Madrid kunne køre sejren sikkert i hus. Men ud af det blå fik Cadiz reduceret med cirka ti minutter tilbage. Thibaut Courtois kunne ikke holde fast i et skud, og så sparkede Lucas Perez returbolden ind.
Men Real Madrid fik altså alligevel hevet de tre point i land.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned