Real Madrid får - i hvert fald for en stund - æren af førstepladsen i den bedste spanske fodboldrække, efter madrilenerne lørdag besejrede Real Betis 4-1 på Bernabeu.
Hjemmeholdet kom ellers langsomt fra start og spillede en skuffede første halvleg. Spillerne faldt i både tempo og initiativ efter en indledende periode med enkelte lyspunkter af blandt andre Cristiano Ronaldo.
Og i Real Madrids mangel på lyst til at præge kampen blev der plads til et par gode opspil af Real Betis, inden de hold gik til pause med 0-0 og temmelig meget at snakke om.
Men efter pausen kom de hvidblusede blodekvilibrister på banen med fornyet lyst på fodboldlivet.
Allerede efter et minut afleverede Cristiano Ronaldo bolden til argentineren Gonzalo Higuain, som sparkede den i mål til 1-0.
Et kvarter senere var Ronaldo igen frisk med et oplæg, da han efter et løb på venstrekanten spillede bolden tilbage til Kaka, som med højrefoden dirigerede bolden i mål til 2-0 via en smuk bue uden for rækkevidde af Betis-målmand Casto Espinosa.
Efter en omgang klumpspil i Madrids straffesparkfelt fik Betis-spilleren Jorge Molina imidlertid bragt spændingen tilbage med en reducering til 1-2.
Men det varede kun et øjeblik.
Efter lynhurtigt opspil af Real Madrid gjorde Higuain det til først 3-1, og kort efter scorede han hattrick til 4-1.
Barcelona kan dog generobre førstepladsen allerede om to timer, hvis holdet vinder over Santander på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned