Real Madrid snubler ude mod Wass og co. i ligaen
Valencia hentede en stor skap sent onsdag, da klubben hjemme slog Real Madrid i den bedste spanske række. Foto: Heino Kalis/Reuters
Heino Kalis/Reuters
Real Madrid tabte sæsonens niende kamp i Primera Division, da Valencia og Daniel Wass hjemme slog Real 2-1.
Real Madrid var tæt på den store ydmygelse søndag, da den spanske storklub med hiv og sving fik slået bundproppen Huesca 3-2.
Karim Benzema sørgede for, at det ikke blev til pointtab med sin scoring i 89. minut, men onsdag kom Real til kort.
Her var klubben på besøg på Mestalla hos Valencia, der havde Daniel Wass med i hele opgøret. Valencia vandt kampen 2-1.
Dermed hentede Valencia vigtige point i kampen for en plads i Champions League i næste sæson, hvor Real Madrid på tredjepladsen ikke har så meget at frygte trods sæsonens niende liganederlag.
Valencia har med sejren 46 point på femtepladsen, mens Real stadig har 57 point.
Træner Zinedine Zidane holdt Gareth Bale og Isco på bænken fra start af opgøret, hvor det hele var lige med 0-0 efter den første halve time.
Efter 35 minutter kombinerede Valencia fornemt, og bolden endte hos Gonçalo Guedes, der med et lumsk skud fik sparket bolden i mål til 1-0-føring til hjemmeholdet.
Generelt var Valencia i teten, og holdet viste farlighed også før pausen, men 1-0-føring holdt halvlegen ud.
Med en halv time igen var Real stadig bagud, og derfor sendte Zidane både Bale og Isco på banen i stedet for Marco Asensio og Toni Kroos.
Det hjalp dog ikke det store, for en hovedstødsscoring syv minutter før tid af Ezequiel Garay øgede hjemmeholdets føring til 2-0, inden Karim Benzema reducerede dybt inde i overtiden.
Celta Vigo var helt blottet for danske spillere, da holdet var på besøg hos Huesca i en bundkamp.
Celta var foran 2-0, men endte med at sætte det hele over styr på ti minutter i anden halvleg.
Her blev 2-0 til 2-3, inden Maximiliano Gomez udlignede for gæsterne til slutresultatet 3-3.
Dermed har Celta 29 point som tredjesidst, hvor Villarreal og Valladolid lige over stregen har 30 point.
Huesca er stadig sidst og har 23 point.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie