Real støtter Benzema i sexsag: Han er en god kammerat
Karim Benzema får støtte fra Real Madrid midt i undersøgelserne om pengeafpresning af en landsholdskollega.
Real Madrid bakker op om klubbens franske angriber, Karim Benzema, der i øjeblikket undersøges for pengeafpresning af en landsholdskollega.
27-årige Benzema blev torsdag løsladt af den franske anklager i den alvorlige sag, hvor fodboldstjernen er under mistanke for at have afpresset Lyon-spilleren Mathieu Valbuena for penge.
Landsholdskollegaen Valbuena skulle ifølge AFP optræde i en tv-optagelse med seksuelt indhold.
Efter løsladelsen i Frankrig ankom Benzema senere på torsdagen til den spanske hovedstad, hvor der blev afholdt et møde med Real Madrids øverste top.
- Real Madrids præsident, Florentino Perez, havde et møde med spilleren, og han gav ham sin fulde støtte.
- Han (Perez, red.) udtrykte, at han tror på, at spilleren har handlet i god tro, og at han er helt uskyldig, skriver Real Madrid i en meddelelse.
- Klubben sætter pris på og anerkender det professionelle engagement, kammeratskabet med de øvrige spillere og den upåklagelige attitude, som han (Benzema, red.) har vist som en vigtig del af førsteholdet gennem mere end seks sæsoner i Real Madrid, lyder det videre.
En kilde tæt på den franske anklager oplyser til AFP, at Benzema har indrømmet, at han har henvendt sig til Mathieu Valbuena angående tv-optagelsen med seksuelt indhold.
Real Madrid-angriberens advokat oplyser til gengæld, at hans klient er helt uskyldig og "intet har indrømmet".
Benzema er sigtet for medvirkning til pengeafpresning samt planer om at begå kriminalitet, oplyser den franske anklager.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned