Red Bull sætter rutineret mexicaner i Formel 1-sædet
I november vandt Sergio Perez for første gang et Formel 1-grandprix, da han sejrede i Bahrain. Foto: Bryn Lennon/Ritzau Scanpix
Bryn Lennon/Ritzau Scanpix
Max Verstappen får Sergio Perez som ny teamkollega på Red Bull i den kommende Formel 1-sæson.
Det bliver mexicaneren Sergio Perez, der sammen med Max Verstappen skal jagte point for Red Bull i den kommende Formel 1-sæson.
Red Bull skriver i en pressemeddelelse, at 30-årige Perez afløser Alexander Albon, der har siddet i det ene af holdets to Formel 1-sæder i den netop overståede sæson.
Her indsamlede Albon i alt 105 point, hvilket var markant mindre end Verstappens 214.
Perez indkørte 125 point til Racing Point-holdet og sluttede på en samlet fjerdeplads i grandprixserien.
Han tog karrierens første sejr i sæsonens næstsidste grandprix, hvor han meget overraskende kørte først over stregen i Bahrain.
- Jeg er utrolig taknemmelig over, at Red Bull giver mig mulighed for at køre for Red Bull Racing i 2021.
- Jeg har håbet på at få chancen for at køre på et hold, der kan køre med om mesterskabet, siden jeg startede i Formel 1, og det bliver et stolt øjeblik, når jeg holder på startstregen i Red Bulls farver sammen med Max, siger Perez i pressemeddelelsen.
Siden sin debut i racersportens topklasse i 2011 har Perez kørt i alt 195 grandprixer.
Han har tidlige været tilknyttet Sauber, McLaren og Force India, der i 2019 kom til at hedde Racing Point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned