Reduceret underskud tilfredsstiller Sønderjyske
Sønderjyske tog i weekenden forårets første sejr, da Silkeborg blev nedlagt i Haderslev. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sønderjyske tabte 4,8 millioner kroner i regnskabsåret 2023/24. Det er en forbedring i forhold til året før.
Selskabet bag superligaklubben Sønderjyske er kommet ud af regnskabsåret 2023/24 med et underskud på 4,8 millioner kroner.
Det fremgår af klubbens årsregnskab, der dækker over perioden fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024.
Resultatet er en forbedring sammenlignet med det foregående regnskabsår, hvor klubben tabte 11 millioner. Året inden tabte klubben 32 millioner under et udenlandsk ejerskab.
Det reducerede underskud er sket i en periode, hvor klubben rykkede op i Superligaen og har øget investeringerne i spillertruppen samt i faciliteter ved eksempelvis opførsel af flere træningsbaner.
Derfor er regnskabet godkendt trods et samlet underskud, lyder det i en udtalelse fra klubbens ejerkreds.
- Vi kommer aldrig til at glæde os over et underskud på bundlinjen, men vi er tilfredse med resultatet, der er et nyt stort skridt i den rigtige retning.
- Der ligger masser af hårdt arbejde og ansvarlighed til grund for den økonomiske fremgang, og vi er glade for den udvikling, der har været de seneste par år. Vi er på rette vej, men vi er ikke i mål, skriver den lokalforankrede ejerkreds.
Det er klubledelsens forventning, at der er økonomisk balance i klubbens næste årsregnskab.
Klubbens ambition er at blive en fast bestanddel af Superligaen. Før de sidste ni spillerunder ligger oprykkerklubben fra Haderslev to point over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned