Regn forhindrer Holger Rune i at spille mere tennis tirsdag
Holger Rune kommer ikke til at spille mere tennis tirsdag. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Holger Rune må vente til onsdag med at spille videre, efter at han kort efter middag vandt første sæt.
Det regner i London, og det betyder, at Holger Rune ikke kommer til at spille mere tennis i grand slam-turneringen Wimbledon tirsdag.
Han kom ellers i gang med sin kamp mod britiske George Loffhagen ved middagstid, men de to kombattanter nåede kun ét sæt.
Så begyndte regnen at sile, og siden er der ikke blevet spillet tennis på andre end de to største baner på Wimbledon-anlægget.
På turneringens hjemmeside fremgår det, at alle kampe på banerne uden overdækning er aflyst tirsdag.
Derfor må det forventes, at kampene bliver genoptaget onsdag. Medmindre det regner igen.
Holger Rune vandt det ene sæt, han nåede at spille mod George Loffhagen.
Den britiske spiller, der er med på et wildcard, bed ellers godt fra sig og holdt serv hele vejen.
Først efter en tiebreak lykkedes det Holger Rune at knække modstanderen og vinde sættet 7-6.
Og så begyndte det at regne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned