René Holten havner langt fra podiet i VM-finale
René Holten Poulsen måtte nøjes med syvendepladsen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kajakroeren René Holten Poulsen blev nummer syv i VM-finalen i 1000 meter enerkajak.
René Holten Poulsen var ikke i nærheden af en topplacering, da han lørdag formiddag tog del i VM-finale i 1000 meter enerkajak.
På hjemmebanen i Bagsværd sluttede den tidligere danske verdensmester på en syvendeplads.
Holten, der vandt VM-guld i 2015, var i finalens første del oppe på en tredjeplads fra bane 8, men faldt siden tilbage i feltet.
Guldet gik til Portugals Fernando Pimenta, der blev nummer tre ved OL i Tokyo. Han var mere end ni sekunder hurtigere end Holten.
Pimenta tog teten fra start og holdt denne gang hele vejen hjem, selv om den forsvarende verdensmester og nyslåede olympiske mester, Balint Kopasz fra Ungarn, forsøgte at komme bagfra på de sidste meter.
Bronzen gik til Aleh Yurenia fra Hviderusland.
Holten skal senere i weekenden deltage i endnu en finale sammen med Victor Aasmul i 500 meter toerkajak.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie