René Toft erstatter stjernespiller som Kiel-anfører
Den danske stregspiller følger i fodsporene på en række storspillere, efter at han er blevet anfører i Kiel.
René Toft Hansen er blevet udnævnt som anfører for håndboldklubben THW Kiel.
Det meddeler det tyske mesterhold på sin Facebook-profil.
Den 30-årige dansker overtager anførerhvervet fra den tjekkiske superstjerne Filip Jicha, der tirsdag skiftede til FC Barcelona.
Tidligere har levende håndboldlegender som svenskerne Magnus Wislander og Stefan Lövgren båret anførerbindet hos storklubben.
René Toft Hansen skiftede for tre år siden til THW Kiel fra AG København, og i alle tre sæsoner har klubben vundet det tyske mesterskab.
Det er også blevet til en tysk pokaltitel, og sidste år nåede Kiel også frem til Champions League-finalen, som dog blev tabt til ærkerivalen Flensburg-Handewitt.
Ud over René Toft Hansen er målmanden Niklas Landin dansk islæt hos Kiel i denne sæson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned