Håndboldspilleren Jesper Jensen meldte afbud til Ulrik Wilbeks VM-trup, fordi han skal opereres, men i virkeligheden kunne han måske godt spille med ved slutrunden i Sverige.
- Det er blevet forværret på grund af en lyskeskade, og nu tør jeg ikke tage nogle chancer, når jeg kun er reserve på landsholdet. Det skal ikke koste slutspillet i Skjern, siger Jesper Jensen til DR Sporten.
Skjerns 33-årige playmaker vurderer, at hans dage i landsholdstrøjen kan være historie, for han står ikke så centralt i Ulrik Wilbeks planer som tidligere.
- Hvis jeg skal være realistisk, så er det nok ved at være slut.
- Jeg føler ikke, jeg kan præstere meget mere, end jeg har gjort i den her halvdel af sæsonen, men Ulrik Wilbek har vurderet, at det er andre kvaliteter, han har brug for, og jeg har svært ved at tro, jeg kan komme med mere, siger Jesper Jensen.
Landstræner Ulrik Wilbek har ikke besluttet, hvem han vil indkalde som erstatning for Jesper Jensen.
Der er tre højrehåndede bagspillere tilbage i den bruttotrup på 28, som Wilbek kan tage af.
Det er Jesper Jensens holdkammerat i Skjern Kristian Gjessing, AaB-spilleren Henrik Møllegaard og Rasmus Lauge Schmidt fra BSV.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned