Esbjerg vandt anden halvleg af hjemmekampen mod Lyngby med 2-0. Men det nyttede ikke så meget, da Lyngby gik til pausen med en 3-0-føring, og bagefter var Esbjerg-spilleren Søren Rieks, der både scorede og lagde op til et mål i anden halvleg, dybt skuffet.
- Vi smed det hele væk i første halvleg, og det er utilgiveligt. Det blev bedre i anden halvleg, men det kan vi ikke bruge til noget. Der var et eller andet galt oppe i vores hoveder, og måske undervurderede vi dem, sagde Søren Rieks til TV2 Sport.
Esbjergs træner Ove Pedersen mener dog, at hans hold trods alt kunne bruge de sidste 45 minutter på det mentale plan. Også selvom han selvfølgelig var utilfreds med, at Esbjerg tabte kampen.
- Vi fik egentlig en god start, og på det tidspunkt havde jeg ikke set, at vi skulle være bagud med tre mål ved pausen. Efter deres første mål, var der ikke længere sammenhæng i det, som vi lavede, men vi reddede respekten med vores anden halvleg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned