Det danske cykelhold Saxo Bank-Sungard kommer ikke til at skrive kontrakt med stjerner som Denis Menchov og årets vinder af Vuelta a España, Juan José Cobo, som torsdag måtte høre, at deres Geox-mandskab lukker ned efter denne sæson.
Meldingen kommer fra holdejer Bjarne Riis.
- Folk må også gerne lige tænke sig lidt om. Jeg har et budget for 2012, som jeg skal overholde.
- Og det betyder, at der altså ikke lige er 500.000, 1 million eller sågar 2 millioner euro i overskud, så jeg kunne gå ud og gøre noget nu, hvor markedet er lukket. Det kommer ikke til at ske, siger Bjarne Riis til sporten.dk.
Fredag blev den 33-årige japaner Takashi Miyazawa tilknyttet det danske hold, og Bjarne Riis føler selv, at han er ved at have sit hold klar til næste år.
- Vi er på plads, vil jeg mene. Og i mine øjne er vi lige så stærke, som vi var i 2011. Jeg er godt tilfreds med det materiale, vi har at arbejde med.
- Selvfølgelig har jeg været efter ryttere, som jeg ikke kunne få fat i, men jeg er i det store hele glad for mit hold, siger Bjarne Riis, der erkender, at Saxo Bank-Sungard-holdet har sine begrænsninger:
- Jeg har ikke et hold som BMC, hvor man kan stille to stort set lige stærke hold til Giroen og Touren. Sådan er det.
- Jeg har en profil på holdet i Alberto Contador, og det er jeg glad for. Det er ham, vi bygger op om, og det er derfor, vi satser benhårdt på Tour de France.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned