Om kort tid løfter holdejer Bjarne Riis sløret for, hvilke ni ryttere der skal udgøre Saxo Bank-Sungards hold til det Tour de France, der begynder om små to uger.
- Vi arbejder på at få de sidste brikker på plads, så vi kan præsentere vores Tour-trup på onsdag, siger holdejeren til Ritzau.
Set udefra ser det ud til, at 6-7 af navnene allerede ligger fast, og på det seneste har der været masser af spekulationer og rygter om, hvem der løber med de sidste billetter til Frankrig.
Avisen The Australian mener for eksempel, at sprinteren Juan Jose Haedo skulle være garanteret en plads, selv om holdet udelukkende kører for kaptajnen Alberto Contador og derfor ikke prioriterer at vinde de flade etaper.
Samtidig skulle australske Baden Cooke også være med på holdet, men det er indtil videre kun spekulationer, som Riis-lejren ikke ønsker at kommentere.
Det skal dog også siges, at australierne mener at vide, at holdet bliver præsenteret tirsdag i Zürich, og det kommer i hvert fald ikke til at ske.
Danske Nicki Sørensen og Chris Anker Sørensen må regnes som sikre Tour-deltagere, mens Michael Mørkøv og Brian Vandborg ligger på vippen til holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie