Bjarne Riis var mere end tilfreds med den indsats, som Jakob Fuglsang leverede i sæsonens sidste store cykelløb i Europa, Lombaridet Rundt - et løb, der også markerede Fuglsangs sidste store tråd for Team Saxo Bank i denne omgang.
Den unge dansker, der blev nummer fire i den italienske klassiker, skifter efter nytår hold - forventeligt til det nye luxembourgske storhold.
- Det var et rigtig spændende cykelløb, hvor vi kontrollerede og satte Jakob i scene til finalen som vores kandidat til at vinde, siger Bjarne Riis til holdets hjemmeside.
Holdejeren kunne se, hvordan Fuglsang lige netop ikke formåede at køre med, da den senere vinder, Philippe Gilbert, forcerede foran.
Dermed kom Fuglsang til at ligge i en gruppe lidt længere tilbage, hvor han ihærdigt forsøgte at lukke hullet.
- Han leverede en helt igennem flot præstation, hvor han i finalen var den mest aggressive af forfølgerne, og han fortsatte på bedste vis med at kæmpe helt til målstregen og fik en god afslutning på sæsonen, siger Bjarne Riis, der dog ikke sidder tilbage med en fornemmelse af, at Fuglsang kunne have vundet løbet.
- Ingen kunne hamle op med Gilbert, konstaterer Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned