Riis: Sagan og Contador kan køre Touren sammen
Ved starten på Post Danmark Rundts 3. etape i Skanderborg fredag var der lidt mere postyr end normalt.
Grunden hed Bjarne Riis, der havde valgt at besøge løbet og Tinkoff-Saxo-holdet før etapen.
Team-manager Riis' besøg kommer samme dag, som holdet har offentliggjort en treårig kontrakt med stjerne-rytteren Peter Sagan fra 2015.
Og i den forbindelse afslørede Riis, at han sagtens kan se Sagan køre på samme Tour de France-mandskab som Alberto Contador, der er Tinkoff-Saxos førsteprioritet i det franske løb.
- Jeg tror helt sikkert, at de to kan køre på samme Tour de France-hold. Jeg kan ikke se andet, end at Sagan kan være et aktiv for holdet. Både i forhold til Alberto, men også i forhold til sig selv, siger Bjarne Riis.
Han vil heller ikke afvise, at Tinkoff-Saxo kan finde på at køre efter to trøjer ved næste års Tour de France. Sagan har de seneste tre år vundet den grønne pointtrøje i Touren.
- Når man stiller til start med Alberto, så går man efter at vinde Touren. Men jeg tror sagtens, at de to ting alligevel kan kombineres, så vi kan gå efter den grønne trøje også, siger Riis.
Bjarne Riis følger med feltet rundt på fredagens kongeetape i Post Danmark Rundt. Etapen strækker sig fra Skanderborg til Vejle og slutter med den drabelige Kiddesvej-bakke, der nogen steder stiger 19 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie