Riis starter nyt rugekassehold i Italien

Efter nytår får Team Saxo Bank en lillebror, som blandt andet skal konkurrere med andre ungdomshold.

- Det er noget, vi arbejder med. Det er et projekt, som vi har i støbeskeen, siger Bjarne Riis.

Planerne for det nye U/23-hold har ikke været fremme før. Holdejeren fortæller, at truppen er klar allerede fra den kommende sæson.

- Forhåbentlig kommer der mere om det snart, siger Bjarne Riis.

En ting ligger dog fast.

Holdet skal have base i Italien, hvor Bjarne Riis tidligere har boet, og som han stadig bor tæt på - ved den schweizisk-italienske grænse.

Flere andre ProTeams har også U/23-hold. Et af dem er hollandske Rabobank.

/ritzau/

Allerede fra næste sæson har Bjarne Riis to cykelhold, da han starter et nyt U/23-hold i Italien.

Offentliggjort Sidst opdateret