Rikke Møller er videre med bedste tid i favoritdisciplin
Rikke Møller Pedersen jagter EM-guld i Glasgow i denne uge. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
To danskere var hurtigst i de indledende heats i 200 meter brystsvømning ved langbane-EM i Glasgow.
Medaljehåbet Rikke Møller Pedersen viste lovende takter i sit indledende heat i favoritdisciplinen 200 meter brystsvømning ved langbane-EM i Glasgow.
På tværs af de fire indledende heats var den danske verdensrekordindehaver på distancen den hurtigste, og hun blev dermed klar til semifinalen i sikker stil.
Det samme gjorde Thea Blomsterberg, der lidt overraskende satte næstbedste tid i de indledende heats.
16-årige Blomsterberg får formentlig svært ved at blande sig ligeså langt fremme i semifinalerne, der svømmes mandag aften, da flere af de formodede medaljebejlere svømmede kalkulerende og sparede på kræfterne i deres indledende heats.
Det kunne også ses på tiderne. Rikke Møller Pedersens førertid på 2 minutter og 25,73 sekunder var således over seks og et halvt sekund langsommere end hendes egen verdensrekord.
Kun to fra den samme nation kan gå videre til semifinalerne. Derfor rakte Anna Wermuths tid, der ellers var den 12.-bedste i de indledende heats, ikke til en semifinaleplads.
I 100 meter rygsvømning var der tre danskere i aktion. Som forventet havde Mie Ø. Nielsen ingen problemer med at svømme sig blandt de 16 semifinaledeltagere. Hun satte tredjebedste tid på tværs af de indledende heats.
Hun får dog ikke dansk selskab i semifinalerne. Julie Kepp Jensen og Victoria Bierre sluttede som nummer 25 og 30.
I 50 meter butterfly for herrer var Viktor Bromer med på startlisten i de indledende heats, men danskeren kom aldrig i bassinet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned