Rødt kort koster Bayern-stjerne begge brag mod Liverpool
Thomas Müller (tv.) måtte med bøjet hoved forlade banen i gruppekampen mod Ajax efter en voldsom tackling i hovedhøjde, der kostede tyskeren et rødt kort. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Uefa har valgt at øge Thomas Müllers CL-karantæne fra én til to kampe efter vild tackling mod Ajax.
Bayern München kommer til at klare sig uden den tyske stjernespiller Thomas Müller i begge ottendedelsfinalebrag i Champions League mod Liverpool.
Müller blev udvist for en hensynsløs tackling i hovedhøjde på Ajax' Nicolás Tagliafico i sidste gruppespilskamp, som kostede et rødt kort.
Det giver automatisk en spilledags karantæne, men disciplinærudvalget under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har besluttet, at tacklingen var så grov, at den skal koste to kampes karantæne.
29-årige Müller fik stemplet støvleknopperne direkte ind i hovedet på den argentinske forsvarsspiller.
Dermed slipper Liverpools defensiv for at skulle håndtere den normalt målfarlige offensivspiller.
Kampen mellem Ajax og Bayern München sluttede 3-3 efter en vild afslutning, men begge hold gik videre fra gruppen.
Ajax møder i ottendedelsfinalen de forsvarende mestre fra Real Madrid, mens Bayern som nævnt møder sidste sæsons tabende finalister fra Liverpool.
Ottendedelsfinalerne afvikles i februar og marts måned.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned