Roger Federer trækker sig fra French Open
Roger Federer melder afbud til grand slam-turneringen French Open, da schweizeren har problemer med fysikken.
Rygproblemer har tvunget Roger Federer til at droppe at stille op ved grand slam-turneringen French Open.
Den 34-årige tennisspiller stillede heller ikke op i Madrid Open tidligere i maj, fordi han pådrog sig en rygskade under træning op til turneringen i Spanien.
Federer, der er nummer tre i verden, vendte tilbage og spillede Italian Open som optakt til French Open, men var ikke i topform og blev slået i tredje runde af Dominic Thiem.
- Jeg har gjort små stabile fremskridt, men jeg er stadig ikke oppe på 100 procent, siger Federer ifølge BBC.
- Jeg føler, at jeg ville tage en unødvendig chance ved at spille denne turnering (French Open, red.).
- Det var ikke en nem beslutning at træffe, men jeg traf den for at sikre, at jeg kan spille i resten af sæsonen og for at hjælpe mig selv med at forlænge resten af min karriere, forklarer Federer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned