Rolig Froome afviser ny dopingkritik
Rolig Froome afviser ny dopingkritik Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Chris Froome er træt af at bedyre sin uskyld i kølvandet på ny dopingmistanke rettet mod ham.
En video med lækket data omkring Chris Froomes (Sky) fysiske pragtdemonstration op til Mont Ventoux i 2013 fik inden 10. etape af årets Tour de France dopingklokkerne til at bimle omkring briten igen.
Tallene i videoen viste en nærmest overmenneskelig fysisk formåen hos Froome, og efter tirsdag at have leveret endnu en markant magtdemonstration i årets Tour de France stod journalisterne klar med spørgsmål til den fornyede dopingmistanke.
Men en overbærende Froome forsøgte igen at bedyre sin uskyld.
- Bevise mere? Hvad har jeg ikke gjort? Jeg har hele tiden prøvet at være talsmand for en ren cykelsport, siger Froome ifølge Velonews.
- Jeg er kommet med forslag om natlige test til cyklingens øverste myndigheder. Jeg har pointeret, at der ikke bliver testet nok. Hvad mere kan en rytter, en ren rytter, gøre, lyder det retorisk fra den førende rytter i Tour de France.
Selvom han er træt af spørgsmålene, optrådte Froome roligt, men han så gerne, at han fik lidt mere respekt.
- Det gør mig ikke sur. Jeg forstår godt, hvor jeres (journalisternes, red.) spørgsmål kommer fra. Jeg kender godt cyklingens historie. Men der skal også være et vist niveau af respekt. Jeg har arbejdet meget hårdt for at nå hertil, og det vil jeg ikke lade nogen tage fra mig, siger han.
Chris Froome vandt tirsdagens etape med et forspring på omkring et minut til holdkammeraten Richie Porte og Movistars Nairo Quintana.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie