Roma-dansker rammer træværket i pointdeler med Juventus
Roma-backen Rasmus Nissen kunne ærgre sig over en brændt chance i kampen mod Juventus. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Roma-backen Rasmus Nissen var flere gange tæt på at score mod Juventus, men det blev ikke til et danskermål.
Det endte med en forventelig 1-1-pointdeling mellem AS Roma og Juventus, der begge kæmper med om at komme i næste sæsons Champions League.
Roma-backen Rasmus Nissen var flere gange tæt på en scoring, men danskeren formåede ikke at skaffe alle tre point til romerne i søndagens sene Serie A-kamp.
Det uafgjorte resultat magede Juventus bedst, da holdet på tredjepladsen har 66 point med tre spillerunder tilbage. Roma har seks point færre på femtepladsen.
De fem bedste hold i Serie A kommer med i næste sæsons Champions League, men Roma skal kigge sig over skulderen.
Atalanta, der lige nu er placeret på sjettepladsen, har tre point færre end Roma, men Bergamo-holdet har også to kampe mere på hånden end romerne.
I søndagens kamp i Rom scorede Roma-angriberen Romelu Lukaku til 1-0 efter et kvarter, men føringen holdt ikke længe.
Juventus-stopperen Bremer udlignede til 1-1 efter en halv time, og flere mål blev der ikke scoret i kampen.
Rasmus Nissen var to gange tæt på at score. Efter ti minutter headede den tidligere FC Midtjylland-spiller bolden på overliggeren.
Den anden chance sendte Rasmus Nissen mod det lange hjørne i anden halvleg, men Juventus-stopperen Danilo forhindrede med hovedet bolden fra at gå i nettet.
Juventus-angriberen Federico Chiesa ramte også træværket, men der blev kun scoret de to mål i opgøret.
Tidligere søndag spillede AC Milan 3-3 hjemme mod Genoa. Simon Kjær sad ude med en skade for Milan, mens Morten Frendrup spillede hele kampen for Genoa.
Milan er placeret på andenpladsen med fem point mere end Juventus. Inter har vundet det italienske mesterskab på suveræn vis for flere runder siden.
Den danske målmand Oliver Christensen fik søndag sjælden spilletid for Fiorentina, der dog tabte 1-2 ude til Verona.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned