Roma-legende trækkes ind i sag om matchfixing
Den tidligere italienske landsholdsspiller Giuseppe Giannini bliver nu trukket ind i en matchfixingsag, som de italienske myndigheder er i gang med at efterforske.
Det skriver flere nyhedsbureauer.
Anklagerne går på, at Giannini i 2009 som træner for Gallipoli skulle have bestukket spillere fra Real Marcianise med 50.000 euro (373.000 danske kroner) før en kamp, som Gallipoli vandt med 3-2.
Det resultat betød, at Giannini og Gallipoli rykkede op i den italienske Serie B.
Sagen kredser om den napolitanske mafia Camorra, som efterforskerne mener har brugt en del af dens illegale indkomst til at fikse resultatet af fodboldkampe i de lavere rækker i Italien.
Giuseppe Giannini spillede i sin tid som aktiv en lang årrække i Roma, hvor han var en elegant playmaker med tilnavnet "Prinsen".
Han deltog i EM 1988 og VM på hjemmebane to år efter med det italienske landshold, som han repræsenterede i 47 kampe.
Giannini er i dag landstræner for Libanon.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned