Ronaldos kageforsinkelse var bare en joke
Det lød som en sjov anekdote fra portugisernes hjemtur efter den tabte EM-semifinale mod Spanien.
Men Cristiano Ronaldo kom altså ikke for sent til det ventende fly, fordi han lige skulle købe en kage, som han kunne have med sig i flyet hjem.
Det skrev flere medier ellers fredag - herunder Ritzaus Bureau - men historien var grebet ud af den blå luft og havde intet på sig.
Den var udtænkt af personerne bag den humoristiske sportsblog Dirty Tackle, der en gang imellem skriver om noget, der kunne være sket.
Historien om Ronaldo fik det spanske nyhedsbureau Efe imidlertid galt i halsen. Spanierne citerede historien, og herefter spredte den sig hurtigt til andre spansksprogede medier og siden til resten af verden.
Folkene bag Dirty Tackle har beskrevet, hvordan deres lille spøg er gået verden rundt og understreger, at man ikke havde til hensigt at føre nogen bag lyset, men bare at tage lidt gas på den portugisiske superstjerne.
Samtidig har det portugisiske fodboldforbund følt sig nødsaget til at sende en pressemeddelelse ud, hvori man dementerer historien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned