Der er dårligt nyt for den engelske landstræner Fabio Capello forud for sommerens VM-slutrunde om en måned. Holdets bedste angriber Wayne Rooney måtte søndag forlade banen med en skade i lysken efter 75 minutter af Manchester Uniteds 4-0-sejr over Stoke.
- Wayne har forværret sine lyskeproblemer igen. Jeg tror ikke, det er noget alvorligt. Jeg regner med, at Wayne kan blive klar til at spille for landsholdet, siger Manchester Uniteds manager, Alex Ferguson.
Det er ikke første gang, at Rooney har været ukampdygtig i den senere tid, da angriberen også har været ude med en skade i den ene ankel.
Engelske medier skriver, at Fabio Capello er meget bekymret for Wayne Rooneys helbredsmæssige tilstand, men det forventes alligevel, at Rooney er en stensikker mand i Englands VM-bruttotrup på 30 mand.
Rooney har scoret 26 ligamål i denne sæson for United, som endte på en andenplads i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie