Rory McIlroy tager fjerde Wells Fargo-trofæ i USA
Rory McIlroy fejrer sejren i Charlotte. Foto: Jim Dedmon/Ritzau Scanpix
Rory McIlroy vandt PGA-turneringen Wells Fargo Championship i Charlotte med fem slag ned til nummer to.
Den nordirske golfspiller Rory McIlroy vandt sit fjerde trofæ ved PGA-turneringen Wells Fargo Championship efter at have gået sidste runde i seks slag under par søndag lokal tid i Charlotte i USA.
Særligt fra hul 8 til 15 leverede nordireren godt spil. På de syv huller blev det undervejs til fire birdies og to eagles.
McIlroy sluttede turneringen i 17 slag under par - fem slag bedre end turneringens andenplads, amerikanske Xander Schauffele.
- Jeg kom bare ind i en stime, som jeg af en eller anden grund kan på denne her bane, siger McIlroy efter sejren.
- Quail Hollow (golfklubben i Charlotte, red.) og Charlotte har generelt været gode mod mig.
McIlroy vandt også turneringen i 2010, 2015 og 2021.
I 2015 vandt han med syv slag ned til andenpladsen.
Langt hen ad vejen lignede det, at McIlroy var på vej mod at tangere den bedrift, men en bommert på sidste hul kostede nordireren en dobbelt bogey, da hans approach-slag røg i vandet bag greenen.
Det er Rory McIlroys 26. sejr på PGA-touren - hans anden i år.
Sammen med Shane Lowry vandt han holdturneringen Zürich Classic i New Orleans i april.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie