Rumænien ligner et godt bud på en semifinaledeltager ved EM i kvindehåndbold. Holdet vandt tirsdag 23-21 over Montenegro og har lagt sig op på en delt førsteplads sammen med Danmark i sin mellemrundegruppe.
Igen var Cristina Neagu den dominerende figur for rumænerne, og hun vandt den indbyrdes duel med montenegrineren Bojana Popovic om at gøre det bedst på venstre back.
Hele 11 mål satte Neagu ind - heraf fire på straffekast - mens Popovic kun lavede syv mål, hvoraf de to var på straffekast, mens hun brændte sit tredje forsøg.
Men Rumænien skylder også en stor tak til målvogter Talida Tolnai. Efter kollegaen Paula Ungureanus grimme uheld i mandagens kamp mod Kroatien var Tolnai eneste spilleklare målvogter på det rumænske holdkort.
Et tungt ansvar, som hun imidlertid forvaltede utroligt godt. 21 redninger diskede hun op med, hvilket svarer til en redningsprocent på 50.
Sejren betyder, at Rumænien er videre til semifinalerne med mindst uafgjort mod Rusland på torsdag, og måske kan mindre endda gøre det, afhængigt af aftenens øvrige resultater i mellemrundegruppe 1.
Montenegro kan derimod ikke være sikker på at kunne klare sig videre uden hjælp udefra og kan derfor risikere, at en sejr over Danmark ikke engang er nok til en plads blandt de fire bedste.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned