Rusland og Capello slår drilsk eks-republik
Foto: Natalia Kolesnikova /Scanpix
Natalia Kolesnikova /Scanpix
Det holdt hårdt for Rusland tirsdag aften mod den tidligere USSR-republik Aserbajdsjan, som var tæt på at blive den første fodboldnation til at tage point fra russerne i kvalifikationen til VM i fodbold.
Aserbajdsjan klamrede sig flot til 0-0 indtil 10 minutter før slutfløjt, da Rusland fik tilkendt et straffespark, som Zenit-spilleren Roman Shirokov sendte i mål til forløsning og højlydt begejstring hos hjemmepublikum på Luzhniki Stadion i Moskva.
Sejren betyder, at Rusland fører gruppe F - også når denne spillerunde er slut - med 12 point for fire kampe.
Russerne havde en del chancer og var klart det mest offensive af de to hold, men Aserbajdsjan kæmpede og indkassere en stribe gule kort på den konto.
Før de seneste to VM-kvalifikationskampe har Ruslands landstræner Fabio Capello modtaget en del kritik for sit fravalg af stjerner som Andrei Arshavin, Pavel Pogrebnyak og Roman Pavlyuchenko.
Men efter 1-0-sejren over Portugal med Cristiano Ronaldo i fredags forstummede kritikken, og den italienske træner blev hyldet i de nationale medier.
- En drømmestart! Tre sejre i begyndelsen af en kvalifikationsrunde - hvornår har vi sidst fejret sådan en start? Kun en gang - det var i kvalifikationen til VM i 1994, skrev Sport-Express forleden.
Senere tirsdag kan Portugal hale ind på Rusland, hvis holdet besejrer Nordirland på hjemmebane. Med en sejr vil portugiserne være tre point efter Rusland.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie