Rusland udelukkes som nation ved paralympiske vinterlege
Rusland har modtaget en hård straf for overtrædelser af antidopingreglerne forud for vinterlegene i sydkoreanske Pyeongchang. Foto: Reuters/Kim Hong-ji
Reuters/Kim Hong-ji
Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) holder fast i udelukkelsen af Rusland som nation.
Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) udelukker Rusland fra at deltage som nation ved de paralympiske vinterlege i sydkoreanske Pyeongchang.
Individuelle russiske atleter kan dog deltage under neutralt flag, hvis de opfylder nogle bestemte og meget strenge kriterier.
Dermed får Rusland samme straf af IPC, som Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tildelte landet inden vinter-OL i februar.
Her blev Rusland også udelukket fra at deltage som nation under eget flag, men adskillige individuelle udøvere har fået tilladelse til at stille op under neutralt flag.
IPC oplyser, at man fastholder suspenderingen af Den Russiske Paralympiske Komité (RPC), som ikke har levet op til flere krav.
Rusland har dog gjort fremskridt i forhold til sine antidopingaktiviteter, lyder det fra IPC.
Derfor kan det lade sig gøre for russiske atleter at deltage i fem forskellige discipliner under neutralt flag.
Det kræver dog, at atleterne opfylder nogle strenge krav, som IPC har opsat.
IPC forventer, at mellem 30 og 35 paralympiske russiske udøvere vil deltage under neutralt flag.
Baggrunden for udelukkelsen af Rusland som nation skyldes afsløringer om organiseret og omfattende doping i russisk idræt.
Ved de paralympiske vinterlege i Sotji i 2014 endte det med 80 medaljer til russiske udøvere, og Rusland blev dermed den klart bedste nation.
Vinter-OL afvikles fra 9. til 25. februar, men vinter-OL for para-atleter løber af stablen fra 9. til. 18. marts.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned