Ruslands invasion koster pladsen om bordet i flere af sportens forbund

Ruslands invasion af Ukraine koster politisk indflydelse i nogle af verdens største sportsforbund.

I visse forbund har russerne allerede mistet deres plads ved bordet, mens andre forsøger at presse dem ud.

Spørgsmålet er, om russerne med tiden kan opnå tidligere tiders magt. Og i så fald hvornår.

- Umiddelbart er Rusland helt tydeligt svækket på kort sigt, vurderer Jens Sejer Andersen. Han er international chef i organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden.

Der gik ikke mange dage, fra Rusland i slutningen af februar gik ind i Ukraine, til landet fik frataget diverse sportsbegivenheder og mistede retten til at deltage ved store stævner.

De paralympiske lege var blandt andet uden deltagere fra både Rusland og Hviderusland, og fodboldlandsholdet blev smidt ud af VM-kvalifikationen.

Kort tid efter invasionen stoppede den russiske rigmand Alisher Usmanov - i hvert fald midlertidigt - som præsident for Det Internationale Fægteforbund, efter at han havnede på EU's sanktionsliste.

I slutningen af maj blev Stanislav Pozdnyakov, der også er formand for Ruslands Olympiske Komité, sparket ud som præsident for Det Europæiske Fægteforbund.

Det Internationale Kælkeforbund har smidt Natalia Gart ud af forsamlingen, og ifølge worldchess.com er Arkady Dvorkovich under stort pres som præsident for Det Internationale Skakforbund, hvor han for tiden forsøger at blive genvalgt.

Andre forbund lader russiske repræsentanter blive, og nogle frygter juridiske konsekvenser.

- Der er en række andre internationale forbund, hvor man nu strides om, hvor russerne egentlig må være til stede. Men der er ingen tvivl om, at der er sket et skred i russernes magt.

- Det skyldes selvfølgelig også, at idrætsbevægelsen i forvejen har haft svært ved at acceptere, at russerne har opført sig, som om de stort set ingen fejl har begået i løbet af de sidste syv års dopingafsløringer og de efterfølgende sanktioner, siger Jens Sejer Andersen.

Står det til formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, bør alle de russiske ledere ryge ud i den nuværende situation.

- For mig er lakmusprøven der, hvor Rusland kan sige, at de har en normal relation. Det vil vi gerne lægge på is lige nu, forklarer han.

Fra dansk side forstår man ikke, hvorfor de russiske medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) beholder deres pladser.

- Det har selvfølgelig også en afsmittende effekt nogle steder, fordi de læner sig også op ad IOC's meldinger, som ikke er lige så tydelige på det punkt. Men jeg synes generelt, at de internationale forbund løfter deres ansvar i den her situation, siger DIF-formanden.

I denne uge mødes medlemmerne af de europæiske olympiske komitéer, og her ser Danmark og en række andre lande gerne, at Rusland bliver væk.

Også her kan juraen dog spænde ben, så man ikke kan undgå at lukke russerne ind.

Generelt oplever Hans Natorp, at viljen til at sætte Rusland uden for indflydelse er større i de europæiske forbund end i de internationale.

Og det giver god mening, mener Jens Sejer Andersen.

- Modstanden mod Ruslands aggression i Ukraine er jo især et europæisk og nordamerikansk fænomen. I lande som Indien og Kina og hos mange af deres allierede ser man lidt anderledes på det.

- Mange lande har en oplagt interesse i at få Rusland tilbage på idrætsbanen. Både fordi russerne har investeret mange penge i deres sport og af hensyn til deres udenrigspolitiske forhold til Rusland, siger han.

Sidder man direkte over for russerne, er det givetvis nemmere at ytre sin kritik, men det argument køber Hans Natorp ikke.

Han frygter, at det vil blive brugt som en markering af normalitet i Rusland.

Spørgsmålet er, hvor længe Ruslands selskab vil være ildeset blandt mange af medlemslandene i verdens idrætsforbund.

- Det står helt fast, at det ikke kommer tilbage til normalen bare sådan.

- Alt, hvad de kan bruge propagandamæssigt, ønsker vi ikke at se tilbage lige med det samme. Heller ikke selv om de skulle indgå en fredsaftale i Ukraine. Der skal mere til, siger DIF-formanden.

/ritzau/