Russisk whistleblower forlader hjem efter hackerangreb
Yuliya Stepanova, der hjalp til at afsløre doping i Rusland, er blevet hacket, meddeler Wada.
Den russiske whistleblower Yuliya Stepanova har fået hacket sin mailkonto og sin konto hos Det Internationale Dopingagentur (Wada).
Det er sket i forbindelse med cyberangreb, meddeler Wada.
- Nogen, som ikke er Stepanova, har haft adgang til hendes konto. Wada lukkede kontoen øjeblikkeligt for at undgå yderligere adgang og har oplyst hende om situationen, lyder fra Wada ifølge nyhedsbureauet dpa.
Ifølge AIPS, der er et internationalt fagforbund for sportsjournalister, blev Stepanova evakueret efter hackerangrebet, skriver NTB.
Formålet med hackerangrebet var angiveligt at afsløre, hvor Stepanova befandt sig.
Den russiske 800 meter-løber har været en af de mest omtalte russiske sportsudøvere, efter hun fungerede som whistleblower og medvirkede til at afsløre det omfattende, statskontrollerede dopingbrug i Rusland.
Som belønning forventede hun at få grønt lys til at deltage ved OL i Rio, men det blev ikke tilfældet.
To gange opfordrede hun Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at give hende en OL-billet, så hun kunne stille op som neutral atlet, som hun tidligere var blevet lovet som en tak for sit detektivarbejde. Uden held.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie