Ryan Giggs overvejer fremtiden i de næste uger
Foto: Paul Ellis /Scanpix
Paul Ellis /Scanpix
Det kunne ligne Ryan Giggs' måde at sige farvel til Old Trafford på, da den midlertidige Manchester United-manager skiftede sig selv på banen 20 minutter før tid i tirsdagens kamp mod Hull.
Måske bliver det også hans sidste optræden på det, der har været hans hjemmebane i 23 år. Men den 40-årige waliser vil ikke udelukke, at han fortsætter som spiller i endnu en sæson.
- Jeg har endnu ikke truffet en beslutning. Intet har ændret sig. Jeg venter, til sæsonen er slut og holder så ferie for at tænke over det i de næste par uger, siger Ryan Giggs ifølge AFP.
Tirsdagens kamp blev vundet 3-1, og Giggs var tæt på at cementere sejren yderligere med et forsøg direkte på frispark kort før slutfløjt.
Ryan Giggs, der har været midlertidig manager, siden David Moyes blev fyret, brugte kampen mod Hull til at se nogle af fremtidens aktører i aktion.
Det viste sig at være et klogt træk, da den 18-årige James Wilson debuterede med kampens to første mål.
- Da jeg overtog, sagde jeg, at jeg ville bringe begejstringen tilbage. Noget af det, de unge drenge præsterede, var fremragende.
- Jeg ønskede at friske tingene op efter i lørdags (da Manchester United tabte til Sunderland, red), og de unge svigtede ikke. James Wilson er ikke bare en god afslutter, han er en god allrounder og er spændende, siger Ryan Giggs.
Det ventes, at Giggs søndag står i spidsen for Manchester United som manager for sidste gang i denne omgang, når holdet gæster Southampton.
Manchester United forventes at præsentere en ny manager i den nærmeste fremtid. Hollænderen Louis van Gaal er ifølge britiske medier manden, der skal genrejse United efter en elendig sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned