Sæsonafslutning er gået op i røg for rasende Ribery
Franck Ribery, Mehdi Benatia og David Alaba på bænken, d. 21. april i München. Foto: Matthias Schrader/AP/POLFOTO/arkivMatthias Schrader/AP/POLFOTO/arkiv
Den 32-årige Bayern München-stjerne Franck Ribery er ankelskadet. Franskmanden meldes ude resten af sæsonen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Bayern München har de seneste uger kæmpet for at genvinde det tyske mesterskab, den tyske pokalturnering og nå finalen i Champions League.
Alt sammen har været uden den franske stjerne Franck Ribery, der har været ankelskadet siden den 11. marts.
- Jeg er meget ked af det.
- Jeg har arbejdet hårdt på et hurtigt comeback, men anklen er ikke blevet bedre. Det gør mig rasende, siger Ribery ifølge AFP til fodboldmagasinet Kicker.
Kicker skriver, at den 32-årige franske kantspiller er færdig for sæsonen, men det vil Bayern Münchens sportsdirektør, Matthias Sammer, ikke bekræfte.
Annonce
Sammer oplyser dog, at Ribery ikke er aktuel til tirsdagens returmøde med FC Barcelona i Champions League-semifinalen. Tyskerne tabte onsdag aften 0-3 i det første opgør i Spanien.
Mens Franck Ribery har været væk fra banen, har Bayern München vundet det tyske mesterskab. I pokalturneringen blev holdet for nylig elimineret i semifinalen af Borussia Dortmund.
Der resterer endnu tre spillerunder i den tyske Bundesliga.
Franck Ribery, Mehdi Benatia og David Alaba på bænken, d. 21. april i München. Foto: Matthias Schrader/AP/POLFOTO/arkivMatthias Schrader/AP/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned