Sagan træt af andenpladser: Endelig gjorde jeg det
Peter Sagan takkede holdkammeraterne - heriblandt Jesper Hansen - efter onsdagens etapesejr i Vuelta a España.
Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) blev noteret for fem bitre andenpladser i årets Tour de France. Mandag var slovakken omsider stærkest og vandt 3. etape i Vuelta a España.
Det var Sagans første etapesejr i en af de store Grand Tours i over to år. Sagan har dog vundet den grønne pointtrøje i Touren de seneste fire år i træk.
Men den seneste etapesejr i Touren kom i 2013. Siden er fulgt hele ti andenpladser i det franske cykelløb.
Lettelsen var derfor stor, da Sagan strøg til tops på onsdagens etape i Vueltaen med målby i Malaga.
Efter sejren fik holdkammeraterne - heriblandt Jesper Hansen - ros for et stort arbejde med at hente et udbrud.
- Jeg er meget glad. Jeg må sige tak til mine holdkammerater, fordi de gjorde et godt arbejde.
- Jeg har prøvet at vinde for holdet og er meget glad for, at jeg endelig gjorde det. Det er en meget fin dag, siger Sagan ifølge NTB.
Sagan slog sprinterne Nacer Bouhanni (Cofidis) og John Degenkolb (Giant Alpecin) i spurten.
- I dag var det bare Tinkoff-Saxo og Orica Greenedge, som førte an. Jeg synes, vi gjorde et bedre arbejde, og jeg var irriteret på de andre hold, som ikke knoklede for en spurt.
- Bouhanni og Degenkolb kom bare op foran i feltet på de sidste tre kilometer. Som et resultat af det måtte jeg vinde, lyder det fra Sagan.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned