Salah starter mod FCM på reservespækket Liverpool-hold
Mohamed Salah (til venstre) startede ude i første opgør mod FC Midtjylland, men i Herning starter han på banen. (Arkivfoto) Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
Liverpool-manager Jürgen Klopp sparer en række af sine profiler i onsdagens Champions League-kamp mod FCM.
Liverpool starter som forventet med en stribe reservespillere i onsdagens Champions League-opgør mod FC Midtjylland.
Til kampen i Herning har manager Jürgen Klopp dog også valgt enkelte stjerner til startopstillingen.
Mohamed Salah - måske den største af dem alle - starter i gæsternes angreb sammen med Divock Origi og Takumi Minamino.
Desuden er spillere som Trent Alexander-Arnold, Naby Keita og Fabinho, som også får masser af spilletid under normale omstændigheder, med i onsdagens opgør.
Kampen, der er holdenes sidste i gruppen, betyder ikke noget for hverken Liverpool eller FC Midtjylland, hvad angår slutplaceringen i gruppen.
Liverpool er efter sidste uges sejr over Ajax sikker på at vinde gruppen, mens FC Midtjylland ikke kan nå andet end fjerdepladsen i gruppen.
Midtjyderne skal forsøge at følge op på sidste uges opgør i Bergamo, hvor FC Midtjylland fik 1-1 mod Atalanta og dermed skaffede sit første point i gruppen.
Mod Atalanta manglede FC Midtjylland Evander og Jens-Lys Cajuste, som var ude efter at have været smittet med coronavirus. Også anfører Erik Sviatchenko var ude på grund af karantæne efter sit røde kort mod Ajax.
Alle tre profiler er en del af FCM-træner Brian Priskes startopstilling til onsdagens opgør, mens Pione Sisto starter på bænken.
Fronttrioen består i stedet af Anders Dreyer, Sory Kaba og Awer Mabil.
Her er de to holds startopstillinger til opgøret, der fløjtes i gang klokken 18.55 på MCH Arena.
FC Midtjylland (4-3-3): Jesper Hansen - Dion Cools, Alexander Scholz, Erik Sviatchenko, Paulinho - Jens-Lys Cajuste, Frank Onyeka, Evander - Anders Dreyer, Sory Kaba, Awer Mabil.
Liverpool (4-3-3): Caoimhin Kelleher - Trent Alexander-Arnold, Rhys Williams, Fabinho, Konstantinos Tsimikas - Naby Keita, Diogo Jota, Leighton Clarkson - Mohamed Salah, Takumi Minamino, Divock Origi.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie