Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har udtaget hækkeløberen Sara Slott Petersen og 800-meter-løberen Andreas Bube til OL i London.
Det er sket efter indstilling fra Dansk Atletik Forbund, hvorefter DIF's bestyrelse (Danmarks Olympiske Komité) har udtaget Sara Slott Petersen og Andreas Bube til legene i London.
- Andreas Bube har haft et fantastisk 2011 med stor fremgang, og det udløser nu en OL-udtagelse.
- Sara Slott Petersen er den største kvindelige profil i dansk atletik, og det glæder mig, at hun nu skal med til OL i London, efter at hun ikke kvalificerede sig til OL i 2008, siger elitechef i DIF, Jesper Frigast Larsen, i en pressemeddelelse.
Med OL-udtagelserne af de to atletikudøvere er i alt fire danske atleter klar til OL, idet skytterne Stine Nielsen og Anders Golding allerede er udtaget af DIF.
OL i London foregår fra 27. juli til 12. august 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned