Det er tilsyneladende kun et spørgsmål om penge, der skiller Superligaens topscorer Dame N'Doye fra at fortsætte karrieren i Saudi Arabien.
I hvert fald er den saudiarabiske klub Al Hilal ret forhippet på at købe den målfarlige afrikaner af FC København, hvis man skal tro klubbens sportsdirektør, Sami Al-Jaber.
Han fortæller til tipsbladet.dk, at man har fulgt N'Doye i fem år og allerede har henvendt sig til københavnerne.
- Vi har sendt et bud til FC København. Nu er vi i en proces, hvor vi skal finde den helt rigtige mand at sende til København til de afsluttende forhandlinger, siger klubbens sportsdirektør Sami Al-Jaber til websitet.
Rygterne vil vide, at Al Hilal skulle være villig til at smide et trecifret millionbeløb efter den senegalesiske angriber, men det er stærkt overdrevet, siger Sami Al-Jaber.
- Vi kender markedet. Vi kan værdisætte alle spillere, og vi ved, hvad vi skal give for Dame N'Doye. Nogle tror, at vi kan betale både himlen og jorden, men det vil vi ikke. Vi har helt styr på det europæiske marked, siger sportsdirektøren.
Ifølge tipsbladet.dk lød saudiarabernes første bud på 7 millioner euro (svarende til 52,2 millioner kroner).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned