Schalke og Højberg taber ude mod Hertha Berlin
I kampen mellem Bundesligaens nummer tre og fire var det Hertha Berlin, der var skarpest. Berlin vandt 2-0.
Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen, da Schalke 04 fredag aften var på besøg hos Hertha Berlin i den tyske Bundesliga.
Højbjerg og holdkammeraterne fik ikke meget ud af det i første halvleg, hvor hjemmeholdet var dygtige til at holde på bolden.
Kort før halvlegen var der gevinst for berlinerne, da Vedad Ibisevic efter lidt sløset forsvarsspil gjorde det til 1-0 med en afslutning tæt på mål.
Ti minutter inde i anden halvleg burde Schalke have udlignet, da Dennis Aogo med en præcis aflevering blev spillet fri foran mål.
Aogo kunne dog ikke holde hovedet koldt og brændte.
Efter lidt over en times spil udbyggede Berlin så føringen til 2-0, da Niklas Stark stod umarkeret ved et hjørnespark.
Den 20-årige tysker steg flot til vejrs og headede bolden forbi Schalke-målmand Ralf Farhmann.
Med sejren på 2-0 ligger Hertha nu på en tredjeplads med 45 point efter 26 kampe. Schalke ligger lige i hælene på berlinerne med 41 point.
Hertha har dog langt op til Dortmund på andenpladsen, der har 58 point med 25 kampe spillet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned