Dagen efter 1-3-nederlaget til HB Køge og fyringen af cheftræner Kent Nielsen hænger Brøndby-truppen forståeligt nok noget med hovedet.
Intet ser ud til at fungere for de blå-gule, der ikke har haft lejlighed til at synge sejrssang i de seneste otte kampe.
Og svenske Max von Schlebrügge, der for tiden plejer en knæskade, savner da også glæde og selvtillid i truppen.
- Det er klart, at med det, vi har præsteret på banen, er humøret lavt, og troen er ikke rigtigt til stede. Det er det, vi skal arbejde med, og forhåbentlig sker der noget snart og meget gerne allerede på søndag, siger forsvarsspilleren.
Han håber, at den nye træner, Henrik Jensen, kan tilføre truppen det, der mangler.
- Forhåbentlig kommer der noget positivt ud af det. Det fungerede jo ikke, som det kørte indtil nu. Vi har jo ikke fået nogen point, og det er altid det nemmeste at fyre en træner, siger von Schlebrügge, der ikke forventer de store ændringer her og nu i Brøndbys taktik og opstilling.
- Nu må vi se, hvad Henrik vil. Men sådan noget gør man jo ikke lige på to dage, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned