Med sejre i både Amstel Gold Race og Fleche Wallonne er Philippe Gilbert storfavorit i cykelklassikeren Liege-Bastogne-Liege, som køres søndag.
Men Leopard Treks Andy Schleck har mange andre bekymringer end bare belgieren.
- Jeg synes ikke, at vi skal nøjes med at se på Gilbert. Vi skal holde vore øjne åbne. Mange ryttere kan vinde løbet, siger Andy Schleck.
Den 25-årige luxembourger vandt Liege-Bastogne-Liege i 2009 efter et finalefremstød, som netop blev indledt af Philippe Gilbert 20 kilometer fra mål.
Sammen kørte de to ryttere væk fra frontgruppen, men bare tre kilometer senere, slap Andy Schleck væk fra belgieren og kørte alene til mål.
Schleck minder om, at det langtfra altid er favoritten, der vinder et løb som Liege-Bastogne-Liege.
- Hvem regnede med Vinokourov sidste år? Vi havde en pressekonference før Liege-Bastogne-Liege, og ingen nævnte Vino.
- Der er mange andre rivaler. Der er Robert Gesink, Alexander Vinokourov, Alexander Kolobnev, Joaquim Rodriguez og Samuel Sánchez. Jeg tror, der er 10 ryttere, og jeg håber ikke, at jeg har glemt nogen, siger Schleck.
Leopard Trek har flere formstærke kort at spille i Liege-Bastogne-Liege, hvor både Andy Schlecks storebror Fränk og danske Jakob Fuglsang har demonstreret gode ben den seneste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned