Schmeichel får Brendan Rodgers som manager i Leicester
Brendan Rodgers skifter Celtic ud med Leicester. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Brendan Rodgers forlader sit job i Celtic og bliver manager for Leicester i Premier League.
Den engelske Premier League-klub Leicester er nået til enighed med Brendan Rodgers, som bliver ny manager i klubben.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Tidligere tirsdag kom det frem, at Rodgers havde fået grønt lys af sin skotske klub, Celtic, til at forhandle med Leicester, og det er der nu kommet en kontrakt ud af.
Den løber frem til sommeren 2022, og dermed har han udsigt til mere end tre år i klubben, som vandt mesterskabet sensationelt i 2016.
Det er to dage siden, at Leicester fyrede manager Claude Puel efter en periode med dårlige resultater.
Klubben ligger aktuelt nummer 12 i Premier League.
- Sammen bliver vi stærkere, og jeg ser frem til at arbejde med spillerne, staben og fansene, så vi kan tage skridt i den rigtige retning, siger Brendan Rodgers.
Leicester, der har Kasper Schmeichel som førstemålmand, skal tirsdag aften i aktion mod Brighton i ligaen.
Tidligere har Rodgers været manager i Swansea, Reading, Watford og Liverpool. Han kom i foråret 2016 til Celtic, som ikke var begejstret for at slippe sin manager.
- Brendan har meddelt klubben, at dette er en mulighed, han ønsker at undersøge nærmere, og derfor har klubben meget modvilligt givet ham tilladelse til at tale med Leicester City, meddelte Celtic tidligere tirsdag.
Tirsdag aften meddelte Celtic, at Neil Lennon kommer tilbage som manager for resten af sæsonen i den skotske storklub.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie