Schmeichel redder Leiceister i sidste sekund
Peter Crouch var tæt på at blive matchvinder for Stoke på et hovedstød, men Kasper Schmeichel kom i vejen.
Kasper Schmeichel leverede lørdag en fremragende redning i sidste sekund i Premier League.
Med redningen sørgede den danske målmand for at Leicester kunne rejse hjem fra udekampen mod Stoke med 2-2.
Schmeichel reagerede lynhurtigt på målstregen, da han kastede sig til siden og fik blokeret et hovedstød fra hjemmeholdets Peter Crouch i forbindelse med et hjørnespark til Stoke.
Det uafgjorte resultat betyder, at Leicester nu er ubesejret i fem ligakampe siden 30. september.
Trods den fine stime uden nederlag har det tidligere mesterhold i oktober byttet ud på managerposten, hvor Claude Puel har afløst den fyrede Craig Shakespeare.
Leicester var to gange i front i lørdagens opgør mod Stoke. Efter en halv time gjorde Iborra det til 1-0, inden Zherdan Shaqiri lidt senere alene med Schmeichel udlignede til 1-1.
Efter pausen bragte Riyad Mahrez gæsterne fra Leicester på 2-1, inden Stoke-angriberen Peter Crouch pandede bolden ind ved nærmeste stolpe i forbindelse med et hjørnespark.
Leicester og Stoke er placeret midt i Premier League-tabellen med henholdsvis 13 og 12 point.
Næste opgave for Kasper Schmeichel bliver landsholdets to VM-playoffkampe mod Irland 11. og 14. november.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned