Schöne-assist bag Ajax' sejr over PSV
Ajax fik en stærk start på 2014, da Amsterdam-klubben, der havde tre danskere med i hele kampen, søndag besejrede arvefjenderne fra PSV Eindhoven med 1-0 på hjemmebane.
Islandske Kolbeinn Sigthórsson blev kampens eneste målscorer, da han efter 64 minutters spil headede danske Lasse Schönes fremragende helflugter-indlæg i mål.
Set med danske øjne var det især glædeligt, at kampen bød på et comeback til den danske landsholdsspiller Nicolai Boilesen, der har siddet ude i halvanden måned, efter han pådrog sig en skade i Champions League-hjemmekampen mod Barcelona.
Danskeren spillede en flot comeback-kamp på venstre back-positionen.
Viktor Fischer var tredje i Ajax-startopstillingen, og han efterlod også et stærkt indtryk med sin gode fight og pågåenhed.
Fem minutter før tid blev Christian Poulsen den fjerde dansker på banen, da han blev skiftet ind for at løbe og tackle sejren hjem.
Mathias Zanka Jørgensen så hele kampen fra PSV-bænken.
Med sejren rykker Ajax op ved siden af Vitesse på Æresdivisionens førsteplads. PSV forværrede omvendt sin krise og er nu hele 14 point bag Ajax på ottendepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned