Seedet dansk double spiller sig videre i Kina
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er en af to danske herredoubler i China Open. Foto: Lillian Suwanrumpha/arkiv/Ritzau Scanpix
Lillian Suwanrumpha/arkiv/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er klar til anden runde af den kinesiske Super 1000-turnering.
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er videre til anden runde af badmintonturneringen China Open.
Det står klart, efter at parret tirsdag spillede sig videre i den kinesiske Super 1000-turnering med en sejr i tre sæt over et japansk par med cifrene 21-18, 17-21, 21-11.
Duoen, der er seedet som nummer otte i turneringen, indledte kampen med et vinde et tæt første sæt. Ved stillingen 15-15 trak danskerne dog fra og mistede aldrig føringen.
Den gode afslutning på første sæt blev taget med over i andet sæt, hvor Astrup og Skaarup Rasmussen var foran 7-0, inden Hiroyuki Endo og Yuta Watanabe kom på tavlen.
Det blev dog starten på et comeback, og de to japanere kunne sætte andet sæt på kontoen.
Da kampen skulle afgøres, trådte danskerne i karakter. De nåede ganske vist at komme bagud 1-4, men efter at have udlignet kort efter så de sig aldrig tilbage.
Parret skal i anden runde af China Open op imod tyske Mark Lamsfuss og Marvin Emil Seidel.
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er en af to danske herredoubler i den kinesiske turnering.
Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding, der er seedede som nummer seks, indleder dog først China Open onsdag.
Topdoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen meldte i weekenden afbud til turneringen på grund af sygdom og manglende niveau.
På damesiden spillede Maiken Fruergaard og Sara Thygesen sig tirsdag videre til anden runde, da det blev til en sejr i tre sæt over et thailandsk par.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned