Senegals præsident tildeler spillere landjord efter mesterskab
Senegals befolkning har siden søndag fejret landets African Cup of Nations-triumf. (Arkivfoto) Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix
John Wessels/Ritzau Scanpix
Senegal vandt for første gang i landets historie turneringen African Cup of Nations. Det skete søndag.
Ud over en guldmedalje og en stor pokal har Senegals landsholdsspillere også fået landjord og en større pengepræmie af landets præsident Macky Sall for at vinde African Cup of Nations.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Det skete tirsdag ved en ceremoni i præsidentpaladset i hovedstaden Dakar. Derudover udnævnte han også medlemmerne af holdet til det vestafrikanske lands fineste orden, løveordenen.
- Der er inden ord, der kan udtrykke vores glæde og taknemmelighed, lyder det fra præsidenten.
- Vi drømte om pokalen, og I fik drømmen til at gå i opfyldelse.
Hvert medlem af det senegalesiske fodboldlandshold har fået 200 kvadratmeter jord i landets hovedstad, Dakar, samt 500 kvadratmeter jord i nabobyen Diamniadio. Derudover har de hver modtaget knap 570.000 kroner.
Det afrikanske mesterskab, der svarer til EM, var landets første nogensinde.
Flere hundrede tusinde har fundet vej til Dakars gader siden søndag, hvor Senegal slog Egypten i finalen ved Africa Cup of Nations.
Fejringer var nogle steder så voldsomme, at tre mennesker endte med at miste livet. Det fortalte præsidenten også tirsdag.
Ikke desto mindre var der overskud til at hylde de hjemvendte fodboldspillere.
I samme ombæring opildnede præsidenten holdets træner, Aliou Cissé, til at føre holdet til mindst en semifinale ved det forestående fodbold-VM i Qatar i slutningen af året.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie